Kombiner din passion med en eksotisk rejse
Når nu du elsker at spille golf, kan du lige så godt gøre noget ekstra ud af det og kombinere det med en eksotisk rejse. Der findes fantastiske golfbaner hele verden over – og hvorfor så ikke vælge en varm destination?
Spørgsmålet er så bare hvilken destination du skal vælge, og på hvilken eksotisk destination, golfbanen er bedst. Vi giver dig her en guide til nogle af de bedste golfbaner du kan vælge på eksotiske rejser.
Kamala Beach i Thailand
I Thailand er der rigtig varmt, og det betyder, at du her kan kombinere solbadning, svømning og golf. Det gode ved Kamala Beach på Phukets vestkyst er, der er en rolig atmosfære, som netop er, hvad du har brug for, når du skal forberede dig på et slag golf. Du kan spille golf på Phuket Golf & Resort og på Loch Palm.
Golf i sydens sol på La Gomera
Hvis du gerne vil kombinere golf med en eksotisk rejse, men ikke har lyst til at rejse så langt, er La Gomera på de Kanariske Øer et oplagt sted at rejse hen. På La Gomera kan du spille golf på golfbanen med navnet Tecina Golf.
Når du trænger til en pause fra golf, kan du tage på vandretur, som øen er særligt kendt for. Øen byder nemlig på høje bjerge og dybe kløfter, og er derfor interessant for dig, der godt kan lide at bevæge sig ud i naturen. Er du ikke til vandring, kan du tage til nationalpark Garajonay, som er en af Europas sidste urskove.
Trænger du til at komme væk fra rusk og regn i Danmark og til sydens sol for at få lidt farve og varme, er det altså nemt at komme afsted på en kombineret golf- og charterferie. Der findes mange andre eksotiske golfbaner, og de to ovenstående er derfor kun et lille udvalg!
Comments are closed.